Sampension
Kunde: Sampension
Website: Sampension.dk
Løsning: Corporate website
Lanceret: September 2011
Bureau: DDB, Advice Digital, Acto
Udførende medarbejdere: Advice Digital; Tobias Zacho Larsen, ?
CMS: Composite
Kunde: Sampension
Website: Sampension.dk
Løsning: Corporate website
Lanceret: September 2011
Bureau: DDB, Advice Digital, Acto
Udførende medarbejdere: Advice Digital; Tobias Zacho Larsen, ?
CMS: Composite
Efter en meget lang sommerpause starter Gonelive.dk op igen. Der er løbet nogle lanceringer forbi uden omtale, men nu er Gone Live i gear igen.
Første lancering gik live for et par dage siden: En af os er et kampagne site målrettet pårørende til psykisk syge og har til formål at nedbryde fordomme og tabuer. Altså en meget god sag. Desværre synes jeg ikke rigtig, at designet formidler den gode sag på den mest elegante måde. Det ligner, at informationsarkitekturen er fulgt lidt for stramt uden at få et visuelt koncept ud over rampen.
Det er PrimeTime Kommunikation er leadbureau på kampagnen og har fået hjælp af Advice Digital til online koncept, IA og design. Sitet er udviklet i Sitecore af Eksponent.
Skolerådet (Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen) er et uafhængigt råd, der har til formål at følge, vurdere og rådgive Undervisningsministeren om kvaliteten i folkeskolen og ungdomsskolen. Skolerådet relancerede for et par uger siden, da behovet for en mere brugervenlig strukturering af indholdet i et mere tidssvarende design pressede sig på.
Sitet er specificeret og designet af Advice Digital og implementeret af udviklingshuset Eksponent på Sitecore i en multisite-løsning.
dbu.dk er gået live med nyt design. Brugerdrevet indhold skal skabe aktivitet på sitet.
Formålet med relanceringen har været at sikre et website, som både tilgodeser fans, frivillige og professionelle. Centralt for strategien har det været at brugerne får mulighed for at oprette profiler, lave anbefalinger og skrive kommentarer.
At dømme efter de mange brugerkommentarer efter lanceringen, tyder det på at DBU har ramt rigtig ift. at sikre brugerinddragelse.
Det er Advice Digital som har stået for IA og design og Netcompany som har implementeret. Med Netcompany inde over skyder jeg på, at CMS’et er MOSS.
Kulturarvestyrelsen har for et par uger siden lanceret sitet 1001 fortællinger om Danmark. Sitet byder på sjove baggrundshistorier om alt fra Flyvergrillen til Christiania og Rosenvængets Villakvarter. Sitet er således det ideelle startsted for en søndagstur til danske seværdigheder.
Sitet gør brug af Google Maps på fornemmeste vis til at fremsøge de 1001 fortællinger. Det virker rigtig fint. Desuden har Kulturarvestyrelsen allieret sig med 27 kendte danskere til at fortælle via video, om hver sit yndlingssted. Se fx Pernille Rosendahl om SAS-hotellet eller Christian Stadil om Herlufsholm.
Brugere inviteres til selv at udbygge og kommentere på de enkelte fortællinger i bedste 2.0-stil.
Advice Digital har i konsortium med Kontrabande og Eksponent assisteret Kulturarvestyrelsen. Sitet er bygget i stand alone PHP løsning.
SMK.dk gik live i går.
Dette er først skridt i et femårigt digitaliseringsprojekt for museet. SMK digital som projektet hedder, har til formål at gøre museet til frontløber ift. online digital kunstformidling. Det skal blive spændende at se, hvordan SMK formår at sætte hele udstillinger op online.
Først etape er således i mål med SMK.dk. Outcome er blevet et flot overskueligt site, som indskriver sig sikkert i designstilen fra lignende sites som arken.dk,aros.dk og cphdox.dk.
Det er Advice Digital som har udarbejdet strategi og IA, E-types som har stået for designet og MOC systems som har implementeret på open source cms’et, TYPO3.
Bliv-lærer.nu er gået i luften. Sitet indskriver sig i en af de heftigste onlinekampe i Danmark netop nu: Kampen om de studerende.
Sitet er det hidtil seneste site inden for kategorien. Feltet inkluderer blandt andre: Blivpolitibetjent.dk, Hvidzone.dk, Flerefagfolk.dk, Blivpaedagog.dk og job-i-forsvaret.dk.
Set ift. feltet placerer bliv-lærer.nu sig flot. Brugerinddragelsen er overbevisende og kontakten til brugerne gennem de mange kanaler fremstår vellykket. SMS kommer virkelig til sin ret på “2553 gode grunde – delen“, hvor man kan konstatere, at Twitter endnu ikke rigtig er slået igennem i DK – i hvert tilfælde ikke her.
Koncept, IA og design er udviklet mellem Advice og Advice Digital. Sitet er udviklet af Contentcube i samarbejde med Advice Digital. CMS’et er indtil videre ukendt.
Designet… hvad synes du?:
Byenkalder.dk er et nyt website, der skal give det hurtige overblik over kulturtilbud nær dig. Det er Musikbranchens Reklamebureau, som er initiativtager for projektet. MBR har således fået samlet plade-, film-, teater-, kunst- og litteraturbranchen og står for den daglige redaktion af sitet.
Byenkalder.dk er et ambitiøst projekt, når man tænker på konkurrencen i markedet. AOK, mitkbh, Kultunaut og mange flere kappes om at tiltrække brugerne ved at give et overblik over byens tilbud. Ja, selv det fynske bryggeri Albani, forsøger at brande sig selv som den foretrukne fynske musikkalender.
Det ambitiøse ved byenkalder.dk er, at målgruppen er hele landet og alle kulturtilbud. På dette marked er den eneste konkurrent Kultunaut. Og ift. brugervenlighed, brugerinddragelse og design kan man vist mildt sagt godt konkludere, at byenkalder.dk trumfer. Et minus ved designet er dog mængden af reklamer, som ligger på den tunge side.
Det bliver spændende at se, hvordan det kommer til at gå med udbredelsen. Umiddelbart er projektet oplagt til at skabe partnerskaber, hvor andre sites kan trække på det totale overblik sitet giver. Netop disse partnerskaber har været nøglen til den hidtige succes hos Kultunaut.
Advice Digital har stået for koncept og IA, Eksakte har implementeret. Hvilket cms der er brugt vides ikke.
RSS Feed. This site is proudly powered by Wordpress and is made by Rasmus Rudolf Christiansen.