Archived entries for B14

CBD – produktdesign

Produktdesignerne hos CBD (tidligere Christian Bjørn Design) relancerede for nylig. Der er tale om et lille corporate website, som skal forsikre kunderne om, at de er landet (eller er ved at lande) det rigtige sted.

Til opgaven har B14 assisteret. Sitet er, som oftest når B14 står bag, et Drupal-site. Det store fokusfelt er lavet i flash, og her bliver jeg nød til at spørge. Hvorfor skal flash-funktionalitet så ofte gøre brug af en “skør” navigation. Er det bare mig, eller bliver man irriteret over, at der skal være en “anderledes” navigation – fordi man kan?

I dette tilfælde vil jeg dog igen rose for, at sitet er optimeret, så det fungerer på en mobil og i ganske fin stil endda.

cbd

Ik kun for skæg

Gone Live har haft juletravlt, så derfor har der været meget stille på det seneste. Det skal nu laves om. Op til jul bliver der derfor samlet op på lanceringer fra den sidste måned. Ligeledes plejer der, at være kø ved launch-knapperne op til jul, så tip endelig, hvis du har kendskab til en lancering.

Der bliver lagt ud med et site i den gode sags tjeneste. Ik kun for skæg er en kampagne fra Kræftens bekæmpelse, som skal sætte fokus på, at 16.000 mænd årligt får kræft. Dette sker ved at mænd landet over lader skægget stå i en måned fra 15. november til 15. december. Venner og bekendte kan herefter via sms støtte op om projektet.

Super sympatisk projekt, som kører 3 dage endnu. Skynd dig at se, om ikke du kender et skæg du kan støtte.

Kampagnen er udarbejdet i samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse, Very, Frederik Bjerregaard og B14.

B14 har udviklet sitet på Drupal.

ik kun for skæg

Dansk digitalbidrag til Biennalen i Venedig

Arkitekturbiennalen i Venedig – La Biennale di Venezia – afholdes i disse dage, og er et stort tilløbsstykke for arkitekter og fagfolk fra hele verden. Det danske biennale-bidrag er kurateret af DAC – Dansk Arkitektur Center.

Det danske bidrag i år har fået titlen ”Q&A – Urban Questions, Copenhagen Answers”. Udstillingen tager udgangspunkt i Københavns udvikling gennem de sidste 20 år, og svarer derigennem på en række centrale spørgsmål vedrørende bæredygtig byudvikling. Udstillingen tager konkret form af fysiske præsentationer af de tre store byudviklingsområder – Carlsberg, Nordhavn og Ørestad – og en digital præsentation af nybyggeri i hovedstadsområdet gennem de sidste 20 år. Designbureauet b14 har skabt den digitale platform, der på selve udstillingen bliver præsenteret på ni touchscreen skærme.

Under titlen ”The Digital Gallery” giver b14’s digitale løsning de besøgende på udstillingen (og brugere af tilhørende website) mulighed for at browse blandt mere end 150 unikke bygningsværker opført i København gennem de sidste 20 år. Alle byggerier er placeret i Google Earth og vises i en imponerende 3D-model over København. Brugen af touchscreens gør det muligt at navigere rundt i Københavns arkitektur ved at klikke direkte på skærmen. Effekten er en meget rummelig og taktil oplevelse, der bringer København direkte til Venedig.

Du kan selv prøve sitet på http://qa.cphx.dk/



RSS Feed. This site is proudly powered by Wordpress and is made by Rasmus Rudolf Christiansen.