Gone Live har haft juletravlt, så derfor har der været meget stille på det seneste. Det skal nu laves om. Op til jul bliver der derfor samlet op på lanceringer fra den sidste måned. Ligeledes plejer der, at være kø ved launch-knapperne op til jul, så tip endelig, hvis du har kendskab til en lancering.
Der bliver lagt ud med et site i den gode sags tjeneste. Ik kun for skæg er en kampagne fra Kræftens bekæmpelse, som skal sætte fokus på, at 16.000 mænd årligt får kræft. Dette sker ved at mænd landet over lader skægget stå i en måned fra 15. november til 15. december. Venner og bekendte kan herefter via sms støtte op om projektet.
Super sympatisk projekt, som kører 3 dage endnu. Skynd dig at se, om ikke du kender et skæg du kan støtte.
Kampagnen er udarbejdet i samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse, Very, Frederik Bjerregaard og B14.
B14 har udviklet sitet på Drupal.