Novozymes.com på Sharepoint 2010
Novozymes relancerede i forrige uge deres corporate website på Sharepoint 2010. Sitet er dermed et af de første større danske websites, som er lanceret på nyeste CMS-skud fra Microsoft. Det ville være spændende at høre om erfaringerne herfra…
Sitet er udviklet på kun fire måneder, hvilket må siges at være en flot præstation. Ifølge DIS/PLAY, som har hjulpet Novozymes med opgaven, har formålet med redesignet været at sørge for at komme mere i øjenhøjde med brugerne. Ud fra den overligger kan man måske indvende at udtryk og billedstil er lige vel glittet og opsat.
Jeg går ud fra, at den hurtige udviklingstid er forklaringen på, at alle indholdssider er baseret på den samme standard-indholdsskabelon. Dette giver en lidt kedelig og teksttung oplevelse af indholdet, men mon ikke flere skabelontyper allerede er under udvikling?


