One world. Many Stories
Kunde: Google
Website: One world many stories
Løsning: Campaign website
Lanceret: September 2011
Bureau: Hello Monday
Udførende medarbejdere: ?
CMS: ?
Kunde: Google
Website: One world many stories
Løsning: Campaign website
Lanceret: September 2011
Bureau: Hello Monday
Udførende medarbejdere: ?
CMS: ?
Creuna er i samarbejde med rejseplanen.dk gået i gang med en relancering. Det indebærer at brugerne nu bliver teaset for en betaversion, når man besøger sitet.
Og sikke et designmæssigt løft! Rejseplanen.dk har måske aldrig være smukt, men betaversionen – som er hvad man må forvente af en relancering – viser virkelig hvor hurtigt online design ligner noget fra forrige årtusinde.
Der er stadig småting som ikke er finpudset – eksempelvis når man tab’er sig igennem inputfelterne sker det i lidt mærkelig rækkefølge. Men disse småting bliver sikkert rettet i en final version.
Creuna har stået for designet, men den tekniske rolle er ukendt.

Endnu engang har Hello Monday arbejdet sammen med Google. Sidste gang var det Demo Slam, som Hello Monday også høstede priser for til Creative Circle.
Denne gang er det blevet til Guide to the app galaxy, som blev lanceret til I/O konferencen (Googles udviklerkonference) for et par uger siden.
Sitet skal hjælpe Android developers til at tjene penge på apps, hvilket ikke går helt så godt som på Iphoneplatformen.
Sitet er bygget i HTML5 og har fede detaljer. Indholdsmæssigt synes jeg dog konceptet er lidt tyndt…
Læs mere på Googles officielle blog
Concept, Design og udvikling: Hello Monday
Tøjbrandet Soaked in Luxury gik i sidste uge live med et nyt brandsite. Soaked in Luxury er et tøjbrand under den danske tøjgigant IC Companys.
Sitet er et klassisk fashion brand site domineret af store billeder og en avanceret flash-navigation. Det er en fed måde at vise en kollektion på, men jeg synes ofte, at resultatet er, at man sidder og venter for længe på at navigation og billeder loader. Måske man kunne loade mere i baggrunden?
Soaked in Luxury har fået assistance af DIS/PLAY til redesignet, som de selv skriver er udført på rekordtid. I kraft af at der er tale om et flash-site, skal både DIS/PLAY og Soaked in Luxury have ros for, at der er udviklet et lille mobilsite. Så kan mobilbrugerne også få noget at se.
Møbel og designbiksen, HAY, er gået live med et nyt HAY.dk
HAY ønskede et website, med et råt og minimalt design med fokus på store gode billeder af de enkle og karakterfulde møbler i karakterfulde omgivelse.
En vigtig del af sitets navigation ligger i muligheden for at benytte piletasterne til at bladre igennem de mange billeder. Det er en super feature som kommer på flere om flere site. I dette tilfælde er det dog lidt ærgligt, at det kun virker, når man har valgt et specifikt produkt.
Til at løfte opgaven har HAY fået hjælp af Hello Monday til design og flashudvikling.
I forrige uge lancerede DR dr.dk/panda
Programsitet teaser indtil videre for Wulffmorgenthalers kommende tv-satireserie, Pandaerne.
Wulff og Morgenthaler hår fået hjælp til at prioritere og designe sitet af vennerne fra Sorthvid og Hello Monday. Og det er egentlig gjort meget fint.
Der er premiere onsdag d. 19. januar
I går gik det relancerede br.dk live. Opdraget har sikkert været enkelt – Det skal være muligt at købe Fætter BRs varer via en webshop.
Og opgaven er løst rigtig fornuftigt. Det er blevet dejligt nemt at købe gaver til børn. Ved hjælp af de forskellige sorteringsmuligheder er det nemt at få indkredset mulige gaver emner. Du kan enten sortere varerne på alder, køn, kategori, brand eller pris. Når det er gjort, kan du sortere på mest købte, mest sete eller pris. Og det uden at det bliver uoverskueligt. Så bliver det ikke meget lettere.
Designet er meget plastisk og børnevenligt. Det plastiske look synes dog, jeg kan fornemme er noget som er på vej tilbage igen. Anyways, overskueligheden og målgruppen taget i betragtning spiller sitet.
Sorthvid har stået for strategi og IA. Hello Monday har designet og Alpha Solutions har implementeret. Jeg er usikker på, hvilken platform og teknologi som er brugt. Any one?
e-Types har netop assisteret goviral.com med en relancering og en opdateret identitet.
Ud af dette er der kommet et super flot site, som på forsiden viser et udpluk af de viralvideoer, Goviral står bag. Undersiderne indeholder klassik corporate info.
e-Types (Digital) har selv udviklet løsningen og har i anledningen af den videofokuserede kunde udviklet en HTML5 baseret video-player, så flash kan undgås. Fedt tænkte jeg – så virker videoerne på min iPhone. Men det gør de faktisk ikke – øv. Til gengæld bliver video-player lanceret som en lille open source julegave fra e-Types lidt senere.
Undersiderne har et e-Types trademark. Brugen af fonte spiller rigtig rigtig meget. Men igen er der noget som irriterer mig. Når jeg klikker igennem siderne ændrer url’en sig ikke. Det betyder, at jeg ikke kan deep-linke og hvis jeg trykker “tilbage”, så ryger jeg væk fra sitet og hen til det site, jeg kom fra. Man kan indvende, at sitet ikke er så stort, at man behøver tilbageknappen, men alligevel…
Furesø Kommue relancerede i går. Sitet er et klassisk opbygget kommunesite med de vante målgruppeindgange, “Borger” og “Erhverv” samt en indgang til det politiske stof. Det der adskiller sitet fra fx Københavns Kommunes, Århus’ og Frederiksberg, er den manglende profilering af “Selvbetjening”. Punktet fremgår af globalnavigationen, men er under punktet gemmer sig KMD’s generiske kommunale selvbetjeningsløsning, som godt kunne trænge til en overhaling. Det bliver spændende, hvornår kommunal selvbetjening, bliver noget danskerne rent faktisk tager til sig.
Det er Sorthvid, som har udviklet IA og design og Netmester som har implementeret
Det finansielle supermarked med bank, forsikring og pension, Alm. Brand, har netop relanceret sit website
Væk er det gamle 600×800 website og i stedet er kommet et website, som gør brug af store typografier, klare farver og tydelige action-knapper.
I fokus for relanceringen har (selvfølgelig) været et fokus på højere konverteringsrater, men det har også været et selvstændigt mål at give brugerne en oplevelse af gennemskuelighed og no nonsens.
1508 har i samarbejde med Alm. Brand udviklet koncept, IA og design, hvorefter Alm. Brand selv har implementeret
Bliv-lærer.nu er gået i luften. Sitet indskriver sig i en af de heftigste onlinekampe i Danmark netop nu: Kampen om de studerende.
Sitet er det hidtil seneste site inden for kategorien. Feltet inkluderer blandt andre: Blivpolitibetjent.dk, Hvidzone.dk, Flerefagfolk.dk, Blivpaedagog.dk og job-i-forsvaret.dk.
Set ift. feltet placerer bliv-lærer.nu sig flot. Brugerinddragelsen er overbevisende og kontakten til brugerne gennem de mange kanaler fremstår vellykket. SMS kommer virkelig til sin ret på “2553 gode grunde – delen“, hvor man kan konstatere, at Twitter endnu ikke rigtig er slået igennem i DK – i hvert tilfælde ikke her.
Koncept, IA og design er udviklet mellem Advice og Advice Digital. Sitet er udviklet af Contentcube i samarbejde med Advice Digital. CMS’et er indtil videre ukendt.
Designet… hvad synes du?:
Byenkalder.dk er et nyt website, der skal give det hurtige overblik over kulturtilbud nær dig. Det er Musikbranchens Reklamebureau, som er initiativtager for projektet. MBR har således fået samlet plade-, film-, teater-, kunst- og litteraturbranchen og står for den daglige redaktion af sitet.
Byenkalder.dk er et ambitiøst projekt, når man tænker på konkurrencen i markedet. AOK, mitkbh, Kultunaut og mange flere kappes om at tiltrække brugerne ved at give et overblik over byens tilbud. Ja, selv det fynske bryggeri Albani, forsøger at brande sig selv som den foretrukne fynske musikkalender.
Det ambitiøse ved byenkalder.dk er, at målgruppen er hele landet og alle kulturtilbud. På dette marked er den eneste konkurrent Kultunaut. Og ift. brugervenlighed, brugerinddragelse og design kan man vist mildt sagt godt konkludere, at byenkalder.dk trumfer. Et minus ved designet er dog mængden af reklamer, som ligger på den tunge side.
Det bliver spændende at se, hvordan det kommer til at gå med udbredelsen. Umiddelbart er projektet oplagt til at skabe partnerskaber, hvor andre sites kan trække på det totale overblik sitet giver. Netop disse partnerskaber har været nøglen til den hidtige succes hos Kultunaut.
Advice Digital har stået for koncept og IA, Eksakte har implementeret. Hvilket cms der er brugt vides ikke.
RSS Feed. This site is proudly powered by Wordpress and is made by Rasmus Rudolf Christiansen.