Archived entries for Community

Pandora – My moments

PANDORA My Moments er et kampagnesite af typen “Branded Utility” lanceret i 13 lande af PANDORA i samarbejde med modemagasinet ELLE. Omdrejningspunktet for sitet er en scrapbook-designer, hvor brugerne kan skabe en unik og personlig visuel fortælling – et moment – bestående af egne billeder og en masse færdiglavede designelementer. De enkelte scrapbooks, som er animerede og indeholder musik komponeret til formålet, kan deles med venner og familie på forskellige sociale platforme.

At skabe Moments, er allerede blevet en dille, både blandt PANDORAS trofast kunder og har også fået nye til at melde sig ind i smykkebrandets loyalitetsklub. Der er til dato skabt flere end 5.500 unikke scrapbooks, som er liked 50.000 gange og set mere end 220.000 gange. Så konceptet må siges at være fint udført.

Strategi og Koncept: IUM
Koncept, Design, Contentproduktion, Flash: Hello Monday
Backend: Codehouse
Musik: JAM Music & Effects

ID og website til INVIA

I sidste uge blev invia.nu lanceret. Region Syddanmark står bag sitet, som har til formål at skabe innovation i sundhedssektoren ved at inddrage brugerne. Invia.nu er således en brugerdrevet idébank, som skal hjælpe med svar på udfordringer i sundhedsvæsenet.

Sitet er bygget op, så brugerne selv stemmer de bedste idéer til tops, hvorefter direktionen i Region Syddanmark beslutter, hvilke idéer som skal forfølges. I løbet af første uge er der allerede kommet 12 spændende idéer, så det bliver spændende at se udviklingen. Under alle omstændigheder er det et spændende initiativ, som man må håbe fører reel innovation med sig.

1508 har stået for udvikling af identitet, koncept, design og teknisk udvikling på Umbraco.
Invia

Kulturarvestyrelsen med 1001 fortællinger om DK

Kulturarvestyrelsen har for et par uger siden lanceret sitet 1001 fortællinger om Danmark. Sitet byder på sjove baggrundshistorier om alt fra Flyvergrillen til Christiania og Rosenvængets Villakvarter. Sitet er således det ideelle startsted for en søndagstur til danske seværdigheder.

Sitet gør brug af Google Maps på fornemmeste vis til at fremsøge de 1001 fortællinger. Det virker rigtig fint. Desuden har Kulturarvestyrelsen allieret sig med 27 kendte danskere til at fortælle via video, om hver sit yndlingssted. Se fx Pernille Rosendahl om SAS-hotellet eller Christian Stadil om Herlufsholm.

Brugere inviteres til selv at udbygge og kommentere på de enkelte fortællinger i bedste 2.0-stil.

Advice Digital har i konsortium med Kontrabande og Eksponent assisteret Kulturarvestyrelsen. Sitet er bygget i stand alone PHP løsning.

AAL Forum på community-platformen NING

AAL – Ambient Assisted Living Forum er gået live. AAL er en EU-støttet organisation, der har til formål at fremme ældres mobilitet, eksempelvis ved hjælp af teknologi. Hvert år holder organisationen en kongres, hvor nye idéer og initiativer præsenteres og diskuteres.

AAL havde forud for året kongres i Odense bestemt sig for at være mere tilstede online. Forhåbningen var, at diskussioner og networking både forud for – og efter kongressen ville tilbringe stor værdi for alle. AAL har derfor i samarbejde med 1508 udarbejdet et community-site på platformen NING.

NINGs styrke er, at det lynhurtigt er muligt at lave et komplet community-site med brugerprofiler, grupper, blogs, events og meget mere. Ud af boksen får man således rigtig meget foræret, og egne ønsker kan herefter implementeres. Designmæssigt er platformen ikke helt så fleksibelt som traditionelle CMS-systemer, men med lidt kreativitet kommer man rigtig langt.

Stjerneeksempler på brugen af NING, finder man i græsrodsbevægelser i USA. (For sjov, se fx Sarah Palins community site)

1508 har assisteret med koncept, IA, design og implementering.



RSS Feed. This site is proudly powered by Wordpress and is made by Rasmus Rudolf Christiansen.