Archived entries for Information site

Borgerportal til Grønland

Grønlands Selvstyre og landets kommuner præsenterede fredag eftermiddag en helt ny borgerportal, hvor grønlænderne kan skabs sig et overblik over information fra det offentlige.

Det er 1508 og KMD, som står bag borgerportalen, som på sigt skal udvides med digital selvbetjening, så papirblanketterne træder i baggrunden.

Portalen er bygget på Sitecore og integreret til Talisma.

Rejseplanen

Creuna er i samarbejde med rejseplanen.dk gået i gang med en relancering. Det indebærer at brugerne nu bliver teaset for en betaversion, når man besøger sitet.

Og sikke et designmæssigt løft! Rejseplanen.dk har måske aldrig være smukt, men betaversionen – som er hvad man må forvente af en relancering – viser virkelig hvor hurtigt online design ligner noget fra forrige årtusinde.

Der er stadig småting som ikke er finpudset – eksempelvis når man tab’er sig igennem inputfelterne sker det i lidt mærkelig rækkefølge. Men disse småting bliver sikkert rettet i en final version.

Creuna har stået for designet, men den tekniske rolle er ukendt.

Study in Denmark

Study in Denmark blev lanceret i sidste måned. Sitet har til formål at tiltrække dygtige udenlandske studerende til landet og er sat i verden af Styrelsen for International Uddannelse under Videnskabsministeriet

Identitet og webdesignet er klassisk E-types kvalitet med det så velkendte font-fokus. Det spiller rigtig fint. En lækkerbidsken som måske i højere grad skal tilskrives implementeringshuset, Headnet, er pdf’generatoren, som gør at sitets megen tekst kan downloades til en lækkert opsat pdf. Inspirationen til dette er måske trukket fra Henning Larsens site, hvor dette også spiller max.

Sitet er udviklet på open source CMS’et Plone

Visit Copenhagen

Sidste sommers store bureaukonkurrence for at få lov at lave visitcopenhagen.com er nu kørt igennem maskineriet. Det var Creuna, som løb med opgaven og de har sammen med Wonderfull Copenhagen, nu fået relanceret en stribe sites under Wonderfull Copenhagen.

I fokus har været det internationale turistsite, visitcopenhagen.com.

Løsningen er blevet et site, hvor turister kan planlægge deres besøg og gemme det hele i en kurv. Kurven kan så tages med på mobilen, så guidebogen bliver skræddersyet af brugeren selv. Fint og lige til højrebenet.

Designet råber lige rigeligt af Comic Sans til min smag, men det er nok bare mig.

Creuna har lavet alt for foranalyse til koncept, IA, design og teknisk implementering på Sitecore.

Professionshøjskolen Metropol – levendegjort

Professionshøjskolen Metropol gik live i går under koncepttitlen “Levendegjorte uddannelser”. Hele grundlaget for sitet er således, at få italesat både studieliv og arbejdsliv efter endt studie i øjenhøjde med brugerne. Distancen er således forsøgt nedtonet både i det grafiske udtryk og i indholdet.

1508 har hjulpet PHM med strategi, koncept, IA, design og implementering i et stort scrumprojekt. Sitet er udviklet på Sitecore.

Noget af det jeg synes er rigtig fedt ved sitet, er den massive brug af javascript. Rigtig mange ting kan foldes ud uden page loads, hvilket gør sitet overskueligt og interaktivt.

Professionshøjskolen Metropol

Kulturarvestyrelsen med 1001 fortællinger om DK

Kulturarvestyrelsen har for et par uger siden lanceret sitet 1001 fortællinger om Danmark. Sitet byder på sjove baggrundshistorier om alt fra Flyvergrillen til Christiania og Rosenvængets Villakvarter. Sitet er således det ideelle startsted for en søndagstur til danske seværdigheder.

Sitet gør brug af Google Maps på fornemmeste vis til at fremsøge de 1001 fortællinger. Det virker rigtig fint. Desuden har Kulturarvestyrelsen allieret sig med 27 kendte danskere til at fortælle via video, om hver sit yndlingssted. Se fx Pernille Rosendahl om SAS-hotellet eller Christian Stadil om Herlufsholm.

Brugere inviteres til selv at udbygge og kommentere på de enkelte fortællinger i bedste 2.0-stil.

Advice Digital har i konsortium med Kontrabande og Eksponent assisteret Kulturarvestyrelsen. Sitet er bygget i stand alone PHP løsning.

Kampen om de studerende fortsætter: Bliv lærer!

Bliv-lærer.nu er gået i luften. Sitet indskriver sig i en af de heftigste onlinekampe i Danmark netop nu: Kampen om de studerende.

Sitet er det hidtil seneste site inden for kategorien. Feltet inkluderer blandt andre: Blivpolitibetjent.dk, Hvidzone.dk, Flerefagfolk.dk, Blivpaedagog.dk og job-i-forsvaret.dk.

Set ift. feltet placerer bliv-lærer.nu sig flot. Brugerinddragelsen er overbevisende og kontakten til brugerne gennem de mange kanaler fremstår vellykket. SMS kommer virkelig til sin ret på “2553 gode grunde – delen“, hvor man kan konstatere, at Twitter endnu ikke rigtig er slået igennem i DK – i hvert tilfælde ikke her.

Koncept, IA og design er udviklet mellem Advice og Advice Digital. Sitet er udviklet af Contentcube i samarbejde med Advice Digital. CMS’et er indtil videre ukendt.

Designet… hvad synes du?:

bliv laerer nu

Boligejer.dk – ejendomsdata på den lækre måde

Erhvervs- og Byggestyrelsen lancerede i dag Boligejer.dk. Som noget nyt er det blevet muligt direkte fra Boligejer.dk, at søge i ejendomsdata fra den Offentlige Informationsserver, OIS, der er en offentlig database med oplysninger om ejendomme i Danmark.

Sitet er bygget med udgangspunkt i OIO standarder og lever op til diverse tilgængelighedskrav.

1508 har assisteret med strategi, IA, design og HTML.

Er der nogen kommentarer til designet?
.
.

Boligejer website
.
.



RSS Feed. This site is proudly powered by Wordpress and is made by Rasmus Rudolf Christiansen.